Smagstestet og anbefalet - proteinrige planteløsninger til dig!

Om-siden blev en skøn trefarvet is, velbekomme! 🌱

Kundeløfte

"Plantebaserede proteinrige produkter, herunder kosttilskud, der smager godt, er ikke nemme at udpege.


Vi har brugt rigtig meget tid og udført mange eksperimenter for at finde præcis de produkter, der lever op til vores forventninger til kvalitet, smag og tekstur.


Vores kunder skal slippe for de samme eksperimenter og skal altid vide, at vi træffer valg, der er baseret på solidt forarbejde og en interesse i, at kunderne kan lide det, vi har på hylderne"

Healthy people, healthy planet

Gennem vores produkter og den opmærksomhed og bevidsthed, vi skaber hos slutbrugeren, håber vi at bidrage til at forbedre menneskers og planetens sundhed.


Uanset om du er veganer, vegetar, fleksitar, mælkeallergiker, tilvælger kødfri dage eller fitnessentusiast, er du mere end velkommen her.


Sortimentet vil være importeret globalt og smagstestet lokalt her i Danmark for at sikre kunderne en høj kvalitet, hvad angår smag og konsistens, inden det bliver tilgængeligt på vores webshop.


Vi har selv oplevet, hvor svært det kan være at indfri egne forventninger til plantebaserede produkter, herunder især kosttilskud. Vi ønsker, at vores produkter passer ind i en travl og aktiv livsstil, hvor sunde og nærende valg kan være vanskelige og tidskrævende at implementere.

VEGAN ACTIVE


Dansk vegansk webshop fyldt med protein


Vores unikke historie: "Selected Plant Protein"

Vi udvælger nøje proteinrige produkter globalt, som alle gennemgår smagstests, inden de bliver en del af vores sortiment. Det betyder, at vores online webshop kun tilbyder produkter af højeste kvalitet, som lever op til vores krav til smag, konsistens og kvalitet - ja, endda "look & feel".


Vi er bevidste om, at smag er en individuel oplevelse, men vores grundlæggende principper for udvælgelse og test sikrer, at vores produkter i langt de fleste tilfælde lever op til kundens forventninger, fordi de er baseret på et fair og oplyst grundlag - noget, vi personligt har savnet. Vi sælger kun produkter, som vi selv konsumerer med stor tilfredshed. Ganske enkelt.


Vores sortiment er 100% vegansk, da vi tror og mærker på egen krop, at plantebaseret kost er en vigtig del af en sund og aktiv livsstil. Vores produkter udgør et alternativ til animalske løsninger eller blot et supplement til en allerede varieret kost.


Vi fokuserer udelukkende på proteinrige veganske produkter, som samtidig smager godt og er lækre at spise. Dette er i sig selv en udfordring, da vi er klar over, at det er en vigtig byggesten for alle, der ønsker at støtte deres træning og/eller livsstil med tilstrækkeligt protein

Viden

Al faglig viden, der udtrykkes i videotutorials, er baseret på erfaringer samt faglig viden fra bøger og artikler. Derfor kan du altid gå til vores referenceliste og blive inspireret af vores kilder, hvis du har interesse i dybere viden eller et specifikt emne. Du er også mere end velkommen til at dele interessante artikler og lignende via mail.


Donation

Vi donerer en mindre %-del af et eventuelt overskud i Vegan Active til at bekæmpe CO2-udledning gennem vores status som "Climate Member" via Stripe.


Vegan Active blev lanceret 31. maj 2023

Det meste drives og ejes af mig, Anders Hjort. Det er mig, som I skriver til på mail og Instragram.


Et KÆMPE tak for jeres positive modtagelse!


Bedste hilsner,

Anders Hjort

unsplash